I stedet for at tage et lån, så kan du spare op til det, du gerne vil købe på mange måder. Selvfølgelig skal det ikke tage dig alt for lang tid at spare op, så enten skal du kunne spare mange penge op hver måned, eller også skal det, som du sparer op til ikke være så dyrt. Det er den rette balance, der skal findes her. Kan du ikke spare op, hvis det for eksempel er til et hus, så vil et boliglån være den rette løsning. Dog skal man også lægge et indskud til et boliglån, så der skal også spares op. Her i artiklen får du nogle gode råd til de mindre opsparinger, så du ikke skal ud at stifte et forbrugslån. Vi håber, at du kan bruge dem.
Lav et cash-flow
Et godt fundament til enhver opsparing er at lave et cash-flow over din økonomi. Her kan du planlægge din økonomi et halvt år eller mere. Så kan du putte dine indtægter og udgifter ind, så du hele tiden ved, hvor meget du har bundlinjen. Det kan selvfølgelig aldrig blive helt præcist, men det kan give et godt pejlemærke. Du kan smide dit forbrug ind her, så du også ved, hvor meget du har at bruge for. Du vil også kunne se, hvordan din økonomi og opsparing vokser, hvis du ikke bruger alle dine penge. Et nemt system at sætte op i excel, som du hurtigt vil blive glad for!
Budgettér med lidt mere
Et lidt alternativt råd til at spare op er at budgettere med et større forbrug af for eksempel mad. Det er klart, at du ikke skal begynde at leve mere luksus, men at du skal fortsætte din standard. Lægger du for eksempel 150 kr. på hver uge, som du ikke bruger, har du sparet cirka 600 kroner op. Det samme kan du gøre med huslejen og så videre. Et lidt alternativt råd, der kræver noget selvdisciplin men har du det, kan det hurtigt være vejen til at opspare 1000 kroner mere om måneden, og det bliver jo som bekendt til en del på et år.
Gem dine kontanter
Vi får alle kontanter løbende på den ene eller anden måde. Det kan være en god opsparingsidé at gemme disse, så du løbende opbygger en bøtte med kontanter. Selvom det måske ikke er meget til at starte med, vil den løbende stige, og det kan være endnu en kilde til en større opsparing. Du skal selvfølgelig ikke bruge dem på at købe slik eller andet men gemme dem.
Som du kan læse, så er der et hav af metoder at spare op på, og du har sikkert dine egne. Som nævnt så kan det godt betale sig at spare op, så du ikke skal ud at stifte et forbrugslån. Det kan nemlig hurtigt blive dyrt.